Senest opdateret:
25/4 2024
Kræmmerhuse (oldemor)

(Ca. 16 stk)

I mit barndomshjem, serverede min mor dem på kaffebordet
med flødeskum og 1 tsk gelé på
 

 

 

 

 

Ingredienser

 

        50 gr.      sukker

1             æg

        50 gr.      mel

        1 tsk.      vaniljesukker

        1 tsk.      vand

 

  • Fremgangsmåde

    Sukker og æg røres sammen, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes, og det hele røres til en ensartet masse, vand skal tilsættes til sidst.

Smør en bageplade godt og drys lidt mel på, de laves på følgende måde:

  • På hver plade anbringes ca. 2-3 lige store portioner dej (ca. 1 spsk.), de smøres tyndt ud til ovale kager – ca. 10 cm lang og ca. 6 cm bred, prøv dig frem hvor store de skal være.
  • Bages på ovnens midterste rille ved 200o i ca. 8 min. ovnen skal have den rette temperatur fra starten. 
  • Når en portion dej er færdig, (når den er let gylden) tages den ud med en paletkniv og formes til et kræmmerhus, mens den endnu er varm og bøjelig.  
  • Det formede kræmmerhus anbringes straks i en flaske, hvor halsen er med en stor åbning.
    Når de er kølet lidt af og holder på formen lægges de på en bagerist.

OBS

Hvert enkelt kræmmerhus, skal blive på den varme bageplade, inde i ovnen med døren åben, indtil den skal formes ellers stivner den ved afkøling og kan ikke formes.

Skulle den alligevel blive for stiv, så prøv og sætte den ind på pladen i ovnen igen et øjeblik.

 
http://else.vigsø.com