Senest opdateret:
7/12 2019
Luksus citronmåne

Luksus citronmåne masser af friskpresset citronsaft og -skal, overtrukket med gul glasur
(1 citronmåne eller 10 stk. kage) 
Tilberedningstid: 1 time og 10 minutter 
 

      2 æg
225 g sukker
150 g kvark
saft af 1 citron
revet skal af 2 økologiske citroner 
  50 g oliemargarine
180 g hvedemel
2 tsk. bagepulver

Glasur:
  200 g    flormelis
2 spsk.    citronsaft
1 tsk. gul frugtfarve
  evt. lidt kogende vand

1.
Pisk æg og sukker lyst og skummende

2.
Pisk herefter kvark, citronsaft og -skal og oliemargarine i æggemassen. Bland hvedemel og bagepulver sammen. Sigt og vend det i dejen lidt ad gangen. Rør til dejen har en ensartet konsistens

3.
Læg bagepapir i bunden af en springform på 22-23 cm i diameter, og hæld dejen i. Bag kagen i forvarmet ovn ved 175 grader i 40-45 minutter, til den er gylden og gennembagt. Tag kagen ud af formen og lad den afkøle på en bagerist.

4.
Rør flormelis, citronsaft og gul frugtfarve sammen. Er glasuren for tyk, tilsættes lidt kogende vand. Bred glasuren ud over kagen. Inden glasuren er størknet helt, skæres kagen evt. midt over til to ‘halvmåner’

 
http://else.vigsø.com